Antoni Gaudi

Antoni Gaudi levede fra 1852-1926. Han var en kendt spansk arkitekt og var kendt for sit katedral ”

Sagrada Familia” som ligger i Barcelona, værket blev aldrig lavet færdigt. Det var en anden der startede med at bygge kirkebyggeriet, men Gaudi tog over da krypten blev færdig. Han var inspiretet af de naturlige former. Han var inspireret af perioderne Historicisme, modernisme og jugendstil. Han var glad for at bruge matematiske former, som geometri og naturformer. Han synes at naturen var pænere end matematikken. Gaudi var meget religiøs anlagt og lavede kirken et højt tårn i centrum af kirken som skulle symboliser Jesus. Gaudi mestrede matematik godt, og hans ideer var gode. Gaudi brugte ikke matematikken, som han godt kunne men prøvede at bruge naturen i stedet.

Gaudi nåede aldrig og blive færdige med sin kendte kirke, hvilket han godt vidste på forhånd, men til gengæld  blev hans tegninger færdige og der bliver stadig bygget på kirken. 

Den uhyggelige dal

Den uhyggelige dal er noget der kan forklares med hvorfor mennesker bliver bange for klovne og robotter. Følelsesmæssigt bliver vi bange når vi møder noget der ligner et mennesker men ikke er det. Grunden til vi bliver bange kan ikke forklares, da der ikke findes regler for hvor og hvornår det sker. Man kan sammenligne den uhyggelige dal med vores monsterplakater, for de ting der er skrevet på min plakat opfattes også uhyggeligt i den uhyggelige dal. 

Eksamsprojekt

Abstrakt kunst

Abstrakt kunst er kunst, der er ikke forstiller eller ligner noget. Abstrakt kunst er sat sammen af farver og former, formerne bliver ikke brugt til at repræsentere noget bestemt ved at ligne noget, men lader dem træde frem i deres egen ret. Billederne kan stadig godt have en betydning og forestillinger, men det er på et abstrakt plan. Nogle mennesker bruger ordet nonfigurativ kunst i stedet for abstrakt kunst.

De første billeder uden genkendelige elementer blev malet af Kandinsky fra 1910-1911 og frem. Han var også den første maler, som brugte ordet abstrakt om sit eget arbejde. Ordet abstrakt havde han taget fra et engelsk essay af kunsthistorikeren Wilhelm Worringer fra 1907, Abstraktion og empati, hvor tendensen til at sublimere virkeligheden blev formuleret som særegnet for maleriet. 

I begyndelsen af 1930’erne var det Vilhelm Bjerke-Petersen, Ejler Bille og Richard Mortensen som udstillede abstrakt kunst i Danmark. I begyndelsen af 1920’erne blev ordet Abstrakt kunst brugt mere bredt i Danmark.

Blå

Blå er en primær farve også kaldt for grundfarven. Blå bliver kaldet for havets og himlens farve, da himlen og havet er blåt.

Farven blå er i religioner knyttet til guder og er symbolet på guds evighed og sandhed fx er Jomfru Marias kappe blå og Odins kappe var også blå.  I hinduismen er guderne Krishna og Vishnu også blåfarvet. 

Blå er en kold og beroligende farve, som viser intelligens og kreativitet. Farven blå symboliserer tillid, visdom, styrke og loyalitet.  Lyseblå symbolisere blødhed, forståelse, ro og sundhed. Mørkeblå symboliserer seriøstiet, magt og viden.

Blå er ikke en farve som tiltrækker for meget opmærksomhed, som fx farven rød.   Jo blegere blå farven er, jo mere fri føler vi os. Farven blå nedgøre stress og skaber en følelse af afslapning, ro og orden.  Blå anses for at være den sikreste globale farve og derfor er baggrunden på det europæiske flag blåt. De store banker i Danmark har farven blå fx: Nordea, danske bank, Sydbank, Saxo bank og mange flere, fordi farven blå viser troværdig, stabilitet og loyalitet. De store selskaber i verden har farven blå og det er hospitaler, virksomheder og lufthavne, fordi de vil vise den tillid til forbrugeren, som skal vide at man tager sig af dem. Politiet i Danmark har blåt tøj på fordi, man kan have tillid til dem og de har styrke.

Hvis vægfarven er blåt inde i et værelse betyder det at rummet er afslappende. Det er jeg fuldstændigt enig i, da jeg selv har farven blå som mit væg og jeg sover trygt og kan slappe af og lave afleveringer uden at blive stresset, selvom den skal afleveres dagen efter. 

Else Alfelt 1910-1974

Den 16 september 1910 blev Else Kirstin Tove Alfelt født i København. Da Else Alfelt var ganske ung blev hendes forældre skilt. Faren giftede sig med en anden og hans nye kone forlangte, at Else Alfelt og hendes søster ikke skulle bo hos dem mere. Så da Else Alfelt var 7-15 år tilbragte hun tiden på et børnehjem. Da hun var 12 år fik hun en malerkasse af hendes tante og det var der hun for første gang malede portrættere af de andre på hjemmet. Da hun forlod hjemmet, vidste hun at hun skulle være kunster. Så hun blev optaget på teknisk skole i København. Efter de to år på teknisk skole ville hun gerne ind på kunst akademiet, men hun kom ikke ind, fordi de mente at hun havde færdighederne til at male. I sidste ende fik Else ikke en kunstnerisk uddannelse.

I 1927 malede hun sine først olibilleder og i 1929 sendte hun dem ind og fik afslag indtil 1936, hvor den i 1936 blev antaget. Else Alfelts mål var at rejse ud i verden for at opleve andre kulturer. I 1933 kom hun på den internationale højskole i Helsingør fordi hun gerne ville lære sprog, så hun senere i livet kunne tage ud i verden og rejse. På den internationale højskole mødte hun Carl-Henning Pedersen og blev gift med ham et år efter.

I 1937 udstillede Else Alfelt for første gang abstrakte billeder, der for første gang blev vist til offentligheden. Else fandt inspiration til abstrakt kunst ved at se internationale udstilling af abstrakt kunst i Den Frie Udstillingsbygning. Else har sammen med hendes mand lavet mange værker og de har et museum i Birk. Else døde den 9 april 1974 på grund af sygdom.

Carl-Henning Pedersen

Den 23 september 1913 blev Carl-Henning Pedersen født i København og døde den 20. februar i 2007. Hans familie var en del af arbejderklassen, som ung drømte han om at blive arkitekt eller komponist. I 1933 var han på den internationale højskole og her mødte han Else Alfelt og her blev han introduceret til malerkunsten af Else Alfelt. I 1934 blev Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt gift og i 1936 debuterede parret på Kunsternes efterårsudstilling i København. Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt levede tæt sammen i et godt arbejdsfælleskab. I syvårtier har han skabt det ene kunstværk efter det  andet. Han bliver kaldt for eventyrs maler, fordi hans billeder er med væsner fra en verden, som magiske og fortryllende verden. De magiske figurer og den farven blå er blevet hans varemærker.

Else Alfelt og Carl-Henning Pedersens museum

Else Alfelt og Carl-Henning Pedersen åbnede et kunstmuseum, der ligger i Birk og deres museum blev indviet i 1976 og der er mere end 6000 værker af parret, som Carl-Henning Pedersen har givet til Herning. Ind i museet er der både malerier, keramik, mosaikker, glasmalerier, skulptur, akvareller og glasmalerier.  Museet er opbygget i en cirkelform, hvor ydersiden er dækket med en 90m lang keramisk frise lavet af Carl-Henning Pedersen. 3-4 gang om året laver de ophængninger med udvalgte billeder fra en samling. På museset er der også omvisninger, koncerter, foredrag og aktiviteter for børn. I 1992-1993 blev deres museum udvidet, hvor der kom en ny tilbygning med form som en prisme, hvor den ene  side er beklædt med glas og de to andre sider med blå keramiske fliser malet af Carl-Henning Pedersen.

Katedralbillede IV, blåt 1955

Katedralbillede IV, blåt 1955

Billedet hedder katedralbillede IV og kunstneren til dette billede er Else Alfelt. Billedet blev udgivet i 1955 og længden på billedet er 102cm*102cm. Billedet er malet med olie på finer. Billedet er et abstrakt billede og derfor ligner det ikke noget bestemt, det er bare kombineret af former og farver. Hvis man skal tænke abstrakt og sige hvad man kan se på billedet, ville jeg sige det ligner spidse bjerge. På billedet kan man se blåfarvet bjerge som er spidsformet og ikke bueformet, som normale bjerge ser ud, bjergene bliver tegnet med tynde streger.

På billedet fremkommer farven blå på mange forskellige måder. Den primær farve på billedet er blå, som også bliver kaldt for grundfarven. Der bliver også brugt pastelfarver og her er det blå og hvid, der bliver blandet sammen til en pastel farve. De to farver bliver blandet for at få en lysere nuance. Der bliver brugt hvid nogle steder og hvid er en akrome farve. For det meste bliver der brugt lyse farver og få steder bliver der brugt mørke farver. Der bliver brugt nabofarver som er farver der er placeret ved siden af hinanden i farvecirklen og på det billede er nabofarverne lyseblå og mørkeblå. Der bliver næsten ikke brugte varme farver, den eneste varme farve der fremkommer er den lyse gul, men det for det meste kolde farver som blå og lilla der bliver brugt. Der bliver overhovedet ikke brugt komplementær farver som er farver der ligger overfor hinanden i farvecirklen. Der bliver brugt naturlige realistisk farvevalg.  Lyskilden er uden for billedet, jeg forestiller mig at det er solen der prøver at skinne, men bjergene dækker for solen, hvilket gør at det kun er nogle steder der kommer lys ind i billedet.

Billedet er ikke delt op i forgrund, mellemgrund og baggrund, alle formerne er lidt over det hele på billedet. Billedet er malet fra normalperspektiv og der er ikke nogen forsvingningspunkt i dette billede. Man kan ikke sige at der er en rytme mellem stregerne, da stregenerne slutter midt på også bliver der startet på en ny streg midt i det hele. I midten af billedet i mellem bjergene er der placeret en cirkel. Cirklen har en cirkelkomposition og bjergene har en trekantkomposition. Billedet har ikke en eneste bevægelse i billedet, hvilket gør at billedet ikke ser ægte ud. Malerieret gengiver motivet abstrakt. Man skal ikke kunne have en baggrundsviden til at finde ud af hvad der er på billedet, derfor er billedet ikke konceptuelt.

Else Alfelt blev selv inspireret af en kunster til at selv prøve kræfter af med abstrakt kunst. Da hun var mindre var hun glad for at male. Jeg tror ikke at Else Alfelt har kigget på noget, da personen skulle male det her. 

Hvis jeg var kunstneren til dette billede ville jeg ikke give billedet navnet Katedral billedet, men et andet billede. Hvis man kunne have tilføjet lyde til et billede, ville jeg have tilføjet lyde af fugle der bipper, når de flyver forbi som en flok. Jeg synes det er et flot billede, med masser af pastelfarver og normal og lidt mørke farver.  Jeg synes godt der kunne have været lidt mere struktur, men når det er et abstrakt billede kan jeg ikke forvente det. Jeg er blevet inspireret af hvor mange farver man kan få ved at have en primær farve og en akrome farve til at det bliver en pastel farve. Jeg er lidt provokeret over at linjen bare slutter også starter der en ny linjer, der er ikke rigtigt et orden i billedet, men alligevel er der det på en anden måde. Det kan godt blive for kedeligt med kun farven blå, det vil jeg mene, selvom min ynglings farve er blå, så kan det godt blive for kedeligt kun med den farve. Tror billedet ville have været anderledes hvis der kom nogle skrigende farver ind og andre former end kun trekanter og cirkler. 

Krystallinsk landskab i blåt

Krystallinsk landskab i blåt

Billedet hedder krystallinsk landskab i blåt og kunstneren til dette værk er Else Alfelt. Billedet blev udgivet i 1952 og længden på værket er 126,5cm*107cm. Værket er malet med olie på finer. Billedet er et abstrakt billede og derfor ligner det ikke noget bestemt, billedet er bare kombineret af former og farver. Hvis man skal tænke abstrakt og sige, hvad man kan se på billedet, vil jeg sige at det har noget med landskabet at gøre, da den grønne farve er noget med naturen og den blå farve kunne være himlen.

På billedet fremkommer farverne på mange forskellige måder. Den primær farve på billedet er farven blå. Farven grøn er en sekundær farve, hvilket betyder at den er blevet blandet af blå og gul. Der bliver brugt nabofarver som blå og grøn og det betyder at de ligger ved siden af hinanden i farvecirklen. Både farven blå og grøn bliver blandet med hvid til at den nye farve skal få en lysere nuance og det kaldes for Pastel farve. Der bliver brugt hvid nogle steder og hvid er en akrome farve. På billedet bliver da brugt mange lyse farver og nogle steder bliver der brugt mørke farver, men det er de mørke farver som fanger ens opmærksomhed med det samme. Der bliver kun brugt kolde farver i dette billede, og det er blå og grøn. Der bliver overhovedet ikke brugt komplementær farver som er farver der ligger overfor hinanden i farvecirklen. Der bliver brugt naturlige realistisk farvevalg.

 

Billedet er ikke delt op i forgrund, mellemgrund og baggrund, alle formerne er lidt over det hele på billedet. Billedet er malet fra normalperspektiv og der er ikke nogen forsvingningspunkt i dette billede. Der er slet ikke rytme i mellem stregerne, da stregerne slutter nogle forskellige streger også bliver der startet på en ny streg. Man kan dele billedet op i to dele venstre side, som består af farven blå og formerne trekanter og trapezer og i højre side er der den grønne farve og en cirkel lidt neden under midten. Cirklen har en cirkelkomposition og bjergene har en trekantkomposition. Billedet har ikke en eneste bevægelse i billedet, hvilket gør at billedet ikke ser ægte ud. Malerieret gengiver motiverne abstrakt. Man skal ikke kunne have en baggrundsviden til at finde ud af hvad der er på billedet, derfor er billedet ikke konceptuelt.

Jeg synes det er et godt valg af titel til værket, da det passer meget fint og det han fin sammenhæng. Jeg synes det er et flot værk. Jeg synes det er et flot billede, med flere farver end kun en farve. Jeg tror billedet vil have blevet noget andet hvis der blev brugt nogle varme farver, som gul orange eller rød. Det ville også have givet en anden indtryk hvis der blev brugt komplementær farver end kun nabofarver.

Sammenligning af værkerne

De to værker har meget tilfælles, formerne der bliver brugt er trekanter og cirkler, hvor trekanterne fremkommer over det hele på billederne og cirklen er motivet. Forskellen er at Katedralbillede IV, blåt 1955 er det kun farven blå og hvid, som bliver blandet sammen til andre blålige farver. På værket krystallinsk landskab i blåt er der tilføjet ekstra farver end kun blålige farver, der er blev tilføjet grøn og akrome farver, hvilket gør at der er mere liv i billedet med flere farver end kun en farve som bliver blandet op med hvid. Grunden til at jeg har valgt at analyserer disse værker er for at se hvilken effekt det giver med at bruge en eller flere farver.  Jeg kan sammenligne disse to værker af Else Alfelt med mit eget værk som jeg har lavet i billedkunst tidligere, hvor jeg bruger farven grøn og blander det om hvid, for at få flere forskellige grøn, og det samme har Else Alfelt gjort. Jeg har valgt at gøre motivet sort og ikke vælge hvid som Else Alfelt har gjort.

Processen bag værket

Abstrakt kunst er kunst der ikke ligner noget, og det har jeg ramt meget godt i mit værk, da jeg ikke tænkte på at det skulle ligne noget bestemt. Fra starten var min største fokus at farven blå skulle være tydligt i mit værk og det lykkedes ved at jeg har brugt store glasstykker som er blå og små glasstykker som er grønne. Værkets ide var at farven blå skulle være i fokus og se om jeg kunne bruge et glas, hvor jeg kan vise forskellige farver af glasset, ved at vende det på forskellige måder, så der både kommer en mørk farve og somme tider en lidt lysere blå. Jeg bruger både store og små stykker af glassene for at få en forskellighed.  Der skulle være et motiv, men det må ikke ligne noget og det er lykkedes ret godt. Når jeg kigger væk og kigger på mit værk igen, så det første jeg får øje på er motivet i midten og det flotte stykke glas, der på en eller anden måde giver en bevægelse. Det lykkedes at glasstykkerne blev som jeg vil have det de blå stykker skulle være større en de grønne og det er lykkedes godt. Det der mislykkedes er nok at de fleste blå glas stykker er bueformet og ikke spidse. Hvis jeg startede forfra og skulle lave noget anderledes ville jeg har brugt flere forskellige farver glas og stadig prøve på at have blå i fokus. Dette værk kunne også have været lavet i gamle dage, fordi man havde materialerne til det. Hvis jeg skal sammenligne mit værk med Else Alfelts to værker som jeg har analyseret, vil jeg sige at jeg har prøvet og lavet værket med kun en farve og senere tilføjet en farve mere. Hun har cirkler som motivet i hendes billedet hvor jeg har brugt en halv cirkel. I det ene billeder har Else Alfelt brugt farven blå og blandet med hvid, hvor jeg kun kan få to farver frem ved hjælp af mit ene glas, som var blåt. I det andet værk har hun tilføjet en mørk grøn, hvor jeg til gengæld har jeg tilføjet en rigtigt lys grøn.  

Jeg har valgt kunstneren Elsa Alfelt fordi jeg blev inspireret af det kunstmuseum i Birk, jeg så prismen og tænkte, hvem mon har tænkt at lave den, fordi jeg synes den var så flot. Nu når jeg skulle vælge projekt fandt jeg med det samme ud af at det var hende jeg vil arbejde med. Hendes værker er ikke bare malerier som fx i perioden Guldalder fra 1800-1850 der handlede om at male landskabet så det så ud som om det var et fotografi, hvis man ville have billedet til at være det samme som landskabet kunne man jo bare have taget et fotografi, men det var jo ikke alle der havde mulighed for at tage billeder, så derfor malede de dem. Men i dag når man har så mange muligheder for at tage billeder, tager folk jo bare billeder. Men sådan er abstrakt kunst ikke, da det er nyt og man skal tænke bruge hjernen til at finde ud af hvad værket ligner.  Jeg synes det er flot hun er blevet så kendt i kunstverden når hun ikke engang har en kunstneriske uddannelse. 

Arkitektur

Jeg har fundet et godt sted på min skole, som er et sted som er uden for min klasse (lokale 019) der er trapper, men det er ikke normale trapper, men en anderles form for trappe, som man ikke ser så tit. Stedet er godt fordi, om sommer kan man sidde derude og spise og det giver en god stemning, når man er sammen med venner og samtidig at solen skinner, fuglene bipper og en let hvislende lyd som kommer fra træerne. Om vinteren når det sner er det godt og være derude fordi det er et godt sted til at slås med sne og at bygge en snemand. Det giver en fantastisk stemning og være sammen med klassen og lave en snemand eller have snekamp, der er mange steder man kan stå og gemme sig. Grunden til at stemning er god er fordi det er et lukket sted, men samtid er det et åbent sted. Hvis der var et tag, var det lukket, men det er åbent, men samtidig åbent. Hvis bygningerne havde været en mørk farve, så tror jeg ikke stemningen vil have være så god, der det giver en anden udtryk. Jeg er selv ret vild med at sidde derude. Bordene og stolene er simpelt og flotte, hvilket gør at man får lyst til at sidde der. Det meste trælse er at der er mange vinduer, så hvis man tænker at man sidder der selv, så får man et problem. Der er mange vinduer, så man kan fornemme at der mange øjne der sidder og kigger på dig.

Hæslighedens æstetik

Hæslighedens æstetik 

Monster manual

• Find et smukt kunstværk, der viser et smukt menneske
• Find 10-20 billeder af monstre
• Lav et regelsæt for, hvordan man skildrer monstre (§1, …)
• Hvad er reglerne for hæslighed? Hvordan gør man noget grimt? Hvori ligger det uhyggelige?
• Reglerne skal være almene – kunne anvendes på alt
• Hvis det bliver for svært, så prøv at se på skønhed og find deres modsætning

Zombie skitse 

• Tegn skitser til zombiernes positurer
• Skitserne tegnes hurtigt med kul i stort format
• Skitserne må gerne overlappe hinanden
• Overdriv kropssproget så meget som muligt
• Figurskitser har fokus på vinklerne i skuldre, hofter, ben, ryg osv. 

Fra det sublime til det grimme

Hvad er grimt og hvad er skønt? Det er svært at sætte ord på det som helhed, men det er op til individets mening, hvad der er grimt og hvad der skønt. Kunst skal skabe nogle følelser, og det er ikke alle der får den samme følelse. Hvis et kunst er et provokerende værk, kan det være at nogle siger at det er træls, grimt og træls at se på værket, hvorimod andre kan sige at det er tænkt anderledes og derfor kan de godt lide det.  Kunsterens mening med deres værk er at sætte følelser i gang, her er det så lige meget om det er dejlige følelser eller dårlige følelser.

Den uhyggelige dal 

Kirstin Billedet

Vi skulle først høre sangen om Kirstin, også skulle vi vælge de vigtigste scener i teksten ud. Senere skulle vi lave skitser til de vigtigste scener med blyant på papir.

Lyrics til Kirstin sangen

Sorten Muld på albummet Mark

Kirstin

Kirstin vandred' ud i abilgård

endnu går dansen i engen

-hun plukkede blomster hvide og blå

gjorde en krans til sin kære

Aldrig så snarlig var kransen gjort

før den var ført til faderens bord

ingen skulle krænke hans ære

Faderen talte til sine mænd

"Find denne bejler og bring ham herhen

giv ham til kokken at skære"

Bejleren lagdes på kokkens bord

De kogte hans hjerte med blomster i flor

og retten til Kirstin de bærer

Aldrig hun smagte så skøn en ret

"Mit hjerte det bliver så underligt let

hvordan kan det være"

Dertil da svarede den kokkedreng

"Det er din bejlers hjerte i fem

Det er hans liv du fortærer"

 Kirstin tog kanden for munden og drak

endnu gik dansen i engen

Hun drak indtil hjertet i livet udsprak

snart lå hun bleg ved hans gærde

I mit første rum, har jeg tegnet en pige og en dreng som er forelsket i hinanden. I det andet rum har jeg tegnet en af kirstins fars slave som skyder drengen som Kirstin er forelsket. I det tredje rum ligger drengens hoved på en tallerken og i til sidst sidder Kirstin ved bordet og spiser hendes kæreste uden og vide at det er ham.

EFTER

Farveperspektiv

Farveperspektiv 

Vi skulle prøve og male et billede med farveperspektiv. Vi skulle vælge en farve som vi skulle blande med hvid for at få en masse forskellige farver af den ene farve. Jeg valgte farven grøn og blandede det med masser af hvid, for at få en lys pastel grøn. Den lyse pastel grøn blev min baggrund, derefter kom jeg flere og flere lag på, hvor jeg så begyndte og blande mindre og mindre hvid i min grønne farve. Jeg er tilfreds med mit værk.

Aros

Aros er et kunstmuseum som ligger i Århus centrum. Aros er et af Nordeuropas største kunstmuseer. På aros findes der kunst fra den danske guldalder til international nutidskunst. Bygningen er formet som en kube med et grundplan på 52 x 52 meter og en højde på 43 meter. Arkitekturen på Aros er et værk i sig selv. I midten af Aros er der en trappe, hvor publikummet kan gå fra etage til etage, og selv vælge hvilke værker de vil se. Trapperne er bueformet, hvilket godt kan gøre at man bliver en lille smule rundtosset. På Aros er alle væggene hvide undtagen i kælderen, hvor de 9 rum befinder sig.  

Olafur Eliasson

I et af de 9 rum på Aros består rummet af to vinduer og to døre. Rummet er neutralt, der er ikke noget specialt i rummet. På vej ind til rummet skal men gå over en kort gangbro, som består af et gelænder og et gitterkonstruktion. Der er placeret masser af spejle i det mellemrum, der er spejle i loftet, i gulvet og på siderne .Man kan godt blive en lille smule banhge når man først står på gelænderet og tænker, hvor langt ned er der? 

Boy

Boy er et stor værk som står på Aros museum. Boy blev skabt af Ron Mueck i 1999. Det tog Ron Mueck 8 måneder at nå fra 40 cm til 4.5 meter høj skulptur støbt i glasfiber, værket vejer 500 kg. Værket forstiller en dreng, som sidder på hug. Han har grønne shorts på, hele hans krop er hudfarvet, håret er brunt og øjnene har en mørk farve. Boy blev første gang vist i London i Millennium Dome i 2000 og efter det blev boy vist på Biennalen i Venedig i 2001. På det tidspunkt var Jens Erik direktør for Aros og han konkurrerede med andre kunstmuseer i Europa og købte Boy. Boy er et meget fuldført værk, og har fået meget opmærksomhed fra alverdens lande.

Regnbuen

På toppen af aros kan man opleve regnbuen, hvorfra man kan få et kig ud over byen gennem regnbuens fantastiske farver. Regnbuen blev skabt af Olafur Eliasson og blev åbnet for først gang for publikum d. 28 maj 2011. Regnbuen er en cirkelformet 150 meter lang og 3 meter bred rundgang lavet af glas. 

Skulpturanalyse

Skulpturanalyse 

Skulpturen er et urealistisk værk, som ikke findes i virkeligheden, men findes i fantasiverden. Skulpturen er en lodret skulptur som står oprejst og den har en bevægelse ved at den åbner sine vinger, den er symmetrisk og det kan man se, hvis man kigger på ansigtet og på vingerne, så spejler øjnene og vingerne sig. Formen på skulpturen er en organisk form, fordi der ikke kun er lige streger, men cirkler og buer. Skulpturen er helt sort, men øjnene er hvide og soklen er træ farvet. En skulptur kan også tiltrække en, hvis den er helt sort, farven behøver bestemt ikke og være skrigende farver eller der skal være flere farver end en.  Skulpturen er blød, når den bliver varmet op, men hård når den bliver kold igen. Den er glat og det kan man se på skulpturen og man kan mærke det når man rører skulpturen. Soklen er lille og skulpturen står på soklen, soklen er brugt for at skulpturen kan stå oprejst. Skulpturen fungerer bedst ved at kigge forfra, da man kan få alle detaljer med der fremhæver skulpturen som tungen, hornene gør. Skulpturen ligger ikke op til at man skal bevæge sig rundt om den.

Pigen i køkkenet

Farver:
Der optræder jordfarver.

Der er en meget fremtrædende ren primær farve, rød.

Der er en gul med en sjat hvid i.

Der bliver brugt hvid i lokalet.

Det er meget kolde farver.

De kolde farver får den røde farve til at stå ud.

Der er komplimenter farver, grøn og rød.

Alle primær farver er der men den røde fremtræder mest.

Der er lys fra døren og igennem det gule gardin.

Den mørke trøje hun har på og lyset fra døren og vinduet går i kontrast.

Væggene er pastelfarvede.

Farverne er naturlige i forhold til motivet.

Der er naturligt lys.

Komposition:
Hvor er genstande, figurer og farver placeret?

I forgrunden til venstre er en bænk med salat eller grøntsager.

I mellemgrunden til højre er der en åben dør.

I baggrunden står kvinden, bordet og vinduet.

De i øjenfaldene primære farver er placeret centralt bagerst i billedet.

Hvad falder tydeligst i øjnene?

De primære farver er rene og er placeret centralt i billedet, derfor falder det tydeligst i øjnene.

Er der balance i billedet?

Ja, til venstre er den grønne sekundære farve som skaber balance med den brune jordfarve som døren til højre er. De primære farver er også placeret centralt.

Er der en figur i billedet?

Ja kvinden er figuren i  billedet.

Det gyldne snit

Kvinden er placeret i det gyldne snit. Hun står til den venstre lodrette linje.

Statisk eller dynamisk?

Billedet er statisk. Der er mange vandrette og lodrette linje, som er rette som får billedet til at virke kedeligt. Men der er en enkelt diagonal linje som går med bænken.

Beskæring:

Det er ikke beskåret. Vi kan se ind i et andet rum igennem døren. Motivet virker ikke skævt, da det er statisk. Der er åbent, masser af luft omkring figuren.

Synsvinkel:

Det er normalperspektiv.

Rum:

Gulvet bliver mindre hvilket gør at rummet føles længere. Det bliver mørkere som også får rummet til at føles længere.

De fleste af linjerne i billedet går i mod damen.

Middelalderens billeder (500-1400)

Middelalderens billeder er flade og har derfor ingen skygger. De har lukkede farveflader, som tegneserier har. Billederne er symbolsk og ikke realistiske. Der er mere indhold end alt for mange billeder. Billederne fortæller meget fx historie, der er kendt i forvejen eller religiøse fortællinger. De følger en skabelon eller en plan.                                                                                                                                                                                     

 Et billede i middelalderen kunne accepteres, hvis det tydelige gjorde sig selv som et billede. Billederne havde ikke noget med at de skulle få billedet til at ligne noget, men at man havde et mål og det er selve fortællingen.  Efterhånden flyttede man interesser fra himmel-helvede fortællinger til de mere personlige motiver med Jomfru Maria og i centrum lå moderkærlighed.

Middelalderens billedmagere var håndværkere. Håndværkerne overlod fortolkningsarbejdet til kirkens folk og derefter udførte selv håndens arbejde. 

Eksempel på et billede fra middelalderen 

Quiz om Middelalderens billeder

1. Hvordan opfattede man billedernes skabere i middelalderen?

- Som håndværkere

2. Hvad var billedernes vigtigste kvaliteter i middelalderen?

-  At oplyse almindelige mennesker om bibelens fortællinger

3. Hvor var middelalderens billeder ofte?

- På kirkernes vægge

4. Hvad er Bayeux-tapetet?

- Et broderet tæppe

5. Hvad handler Bayeux-tapetet om?

- Konger og kampe fra datiden

6. Hvad symboliserer guldet i mange af billedernes baggrund?

-  Den evige guddommelige himmel

7. Hvad hedder det, når man håndhæver billedforbuddet?

- Ikonoklasme

8. Hvordan fordeler man scenerne i middelalderens billeder?

-  De vigtigste handlinger og personer er i midten

9. Hvorfor er der ingen dybde i middelalderens billeder?

-  De kunne ikke finde ud af at lave centralperspektiv

-  De ville hellere lave flade billeder

10. Hvordan ved man hvem, der er hvem i middelalderens billeder?

- Det bliver vist med bestemte symboler

Guldalderkunst

Man bruger ordet gulalder om den danske kunst fra 1800-1850, man brugte ikke ordet gulalder dengang.

I 1800 tallet blev kunsterne optaget af det smukke landskab. De danske skove, bakker, marker og bøgetræer kom frem på lærrederne.  1800 tallet skete der frygtlige ting i Danmark og derfor vil kunsterne vise danskerne at de skulle være stol

te af deres fædreland. De begyndte og sætte flere landskaber sammen.  De sørgede for at vise de positive og smukke ting via deres billeder. Billederne er nødvendigvis ikke blevet malet udenfor, om sommeren blev der tegnet skitser og om vinteren rykkede malerne sig indenfor og satte skitserne sammen så de kunne male et flot maleri. Lundby var en af de kendte maler fra guldalderen.

Eksempel på et billede fra gulalderen

Renæssancen og centralperspektivet

Perspektivet er den dybde, der er skabt i et billede med farver og overlapning.

Man kan konstruere rum ved at lade alle linjer føre ind i et forsvindningspunkt, som kaldes centralperspektiv eller linearperspektiv. Det er sådan tingene ser ud når de er længere fra os. I renæssancen opdager de at når man efterligner dette i flade billede, så kan man skabe et billede af rummet.

Man opdager i renæssancen, hvordan man kan konstruere centralperspektivet i billeder. En hel masse billeder fra renæssancen er billeder af byrum og bygninger end motivernes fortællinger har brug for. 

Når noget er placeret i midten og i horisontlinjen er det et centralperspektiv og når det er linearperspektiv trækker vi punktet alle mulige steder hen, men der er stadigt et forsvindningspunkt, men det er ikke længere centralt.

Konceptkunst

Gæsteforløb (Trine)

1.       Lektion

Konceptkunst

Først skulle vi se på nogle billeder og give respons til billederne ud at vide noget om billederne. Efter vi havde set på billederne fik vi en teori om konceptkunst og senere skulle vi analysere et af billederne.

Skriv mindst 10 linjer om dine oplevelser med kunst i dag.

Jeg er ikke så vild med konceptkunst. Jeg synes det er en god point, at det vigtigste er ideen og ikke selve resultatet, men det er ikke alle, der bruger den måde fornuftigt synes jeg. Der er nemlig nogle der går over stregen fx hvis en kunster har en normal stol og saver det ene ben af og siger det er kunst og kunstværket bliver kendt, tænker man det kunne jeg da også have gjort. Man kan blive irriteret på kunstværket eller kunstværkeren. 

Jeg synes det var meget svært at skulle læse sig til kunstværkerne, frem for at se på kunsten. Det var meget svært at skulle se kunst på skrift, for det er ikke normalt sådan man ser kunsten, man ser det tit på malerier eller skulpturer. Jeg synes først noget er kunst, når jeg bliver inspireret af det. Nogle gange ser jeg bare nogle streger på et papir, hvor folk siger det er kunst. Hvor jeg bare har stået, jeg kan ikke se kunsten i de tre streger. Kunstværket er ikke det færdige objekt, men ideen til værket. Hvis jeg udfører et værk efter instruktioner fra en kunstner, så er jeg ikke selv blevet en kunster. Fordi kunst er når man selv får ideen og det er lige meget hvor tåbelig en ide, det kan være, men det handler om at få ideen selv.

Hvad har de to billeder tilfælles?

-           I de begge tegninger er der et stort firkant, hvor der er små firkanter inde i den store.

-          Der er et kryds

-          Der er blevet brugt lineal til begge tegning.

 Hvordan adskiller de sig?

-          Adskiller sig på størrelsen.

-          På det ene billede er der et halv kryds hvor der i det andet billede er et helt kryds.

            

  Hvorfor er de forskellige?

-          De er forskellige fordi man kunne vælge og tegne sit værk ud fra fem forskellige måder.

             

  Er der noget du gerne vil ændre?

-          Jeg vil ikke ændre noget, syntes det er blevet som gruppen og jeg vil have det skulle se ud. 

Abstrakt ekspressionisme

Gæsteforløb (Trine)

1.       Lektion

Abstrakt ekspressionisme 

Dagens lektion        

Først skulle vi se på nogle billeder og give respons til billederne ud at vide noget om billederne. Efter vi havde set på billederne fik vi en teori om abstrakt billeder og senere skulle vi analysere et af billederne.

De 5 billeder Trine viste os

Det praktiske vi havde lavet med abstrakt ekspressionisme er at vi skulle vælge to følelser og lave et abstrakt billede til hver. Vi måtte ikke bruge genstande eller symboler, men kun streger. 

Hvad har de to billeder tilfælles?

               

  ligheder 

-       Jeg bruger lyse farver og tegner med tynde streger. Jeg har tværet farverne ud på begge billeder.

      Forskelle 

-     På det ene billede har jeg trykket hårdt hvorimod på det andet er det meget blødt.

-       Jeg vil gerne have tegnet det ene billede bedre, fordi de andre ikke kunne se, hvad det var for en følelse. 

Abstrakt ekspressionisme 

Jeg synes at abstrakt ekspressionisme er på nogle punkter godt og på andre punkter dårligt. Det er godt, at kunstværkeren via sit billede kan udtrykke sine følelser, men det er lidt dårligt hvis man ikke har nogen baggrundsviden om abstrakt ekspressionisme for så kan man ikke føle hvad kunstmaleren føler og det gør, at man ikke forstår billedet og begynder at sige billedet ikke viser noget og at det fx bare kun er nogle streger. Da jeg så malerierne før jeg havde en baggrundsviden kunne jeg ikke rigtig føle noget, men da jeg fik noget af vide om perioden kunne jeg godt føle på nogle malerier, hvad maleren kunne have tænkt, da han malte maleriet. Hvis der i et maleri fx er brugt tykke streger kan man fx sige at maleren var sur og tynde streger fordi han var rolig og afslappet.

Tape på vinduet

Det vi har gjort her er, at man skal kunne se en dybe, så derfor startede vi med at sætte tape i hver sit hjørne på vinduet og lavede en firkant i midten og det samme gjorde vi igen så firkanten bliver mindre, og til sidst fjernede vi det tape der var i hver hjørne for, at det skulle ligne en kasse.

Vandrer over tåge

Formanalyse 

Manden kigger ud i havet og står på klippen med en stok, og han har en sort frakke på. 

Han er placeret i midten af billedet, hvilket giver en ro. 

Der bliver brugt akromfarver, og der bliver brugt lidt jordfarver. 

Der er horisontlinjer i billedet, og der er to streger der går imod hans bryst.

Betydningsanalyse 

Han filosoferer over livet

Farver

 

Primærfarve

Primærfarver er grundfarver, som ikke kan blandes af andre farver.  De tre primærfarver er blå, gul og rød som er farverne i trekanten.  

Sekundærfarve

Sekundærfarver er de farver der bliver blandet af primærfarverne. Hvis man blander primærfarverne to og to får man sekundærfarver. Sekundærfarverne er farverne der er rundt om trekanten, som er grøn, lilla og orange.

Tertiære farver

Når man blander alle de tre primærfarver får man tertiære farver, tertiære farver er alle jordfarverne, jordfarverne er ikke i farvecirklen.

Komplementærfarve

Komplementærfarver er de farver som står overfor hinanden i farvecirklen, fx er lilla og gul komplementær farver, komplementær farver er de farver der danner størst modsætninger til hinanden. 

Kolde og varme farver

De kolde farver er de farver man kan se til højre i farvecirkler og de varme farver kan man se til venstre i farvecirklen.

Kolde farver: lilla, blå og grøn

Varme farver: rød, gul og orange

Nabofarver

Nabofarver er de farver der er placeret ved siden af hinanden, fx er gul og orange nabofarver. De er nemme at skabe harmoniske malerier med da de er natur er beslægtede. Et godt eksempel er solnedgangen med gul, orange og mørke orange som er et godt brug af harmonien. 

Akrome farver 

Akrome farver er sort og hvid. 

Pastel farver

Pastel farver er de farver der er meget lyse og tit bliver blandet med hvid.

Farvernes betydning

Sort: død, helvede, sorg, langfredag

Rød: rød og hvid sammen symbolisere djævlen, moderkærlighed

Hvid:  lys og renhed

Guld: sandhed og guddommeligmagt

Gul: gylden gul viser hellighed og mørk gul viser forræderi

Blå: sandhed og åbenbaring