Kirstin Billedet

Vi skulle først høre sangen om Kirstin, også skulle vi vælge de vigtigste scener i teksten ud. Senere skulle vi lave skitser til de vigtigste scener med blyant på papir.

Lyrics til Kirstin sangen

Sorten Muld på albummet Mark

Kirstin

Kirstin vandred' ud i abilgård

endnu går dansen i engen

-hun plukkede blomster hvide og blå

gjorde en krans til sin kære

Aldrig så snarlig var kransen gjort

før den var ført til faderens bord

ingen skulle krænke hans ære

Faderen talte til sine mænd

"Find denne bejler og bring ham herhen

giv ham til kokken at skære"

Bejleren lagdes på kokkens bord

De kogte hans hjerte med blomster i flor

og retten til Kirstin de bærer

Aldrig hun smagte så skøn en ret

"Mit hjerte det bliver så underligt let

hvordan kan det være"

Dertil da svarede den kokkedreng

"Det er din bejlers hjerte i fem

Det er hans liv du fortærer"

 Kirstin tog kanden for munden og drak

endnu gik dansen i engen

Hun drak indtil hjertet i livet udsprak

snart lå hun bleg ved hans gærde

I mit første rum, har jeg tegnet en pige og en dreng som er forelsket i hinanden. I det andet rum har jeg tegnet en af kirstins fars slave som skyder drengen som Kirstin er forelsket. I det tredje rum ligger drengens hoved på en tallerken og i til sidst sidder Kirstin ved bordet og spiser hendes kæreste uden og vide at det er ham.

EFTER

Farveperspektiv

Farveperspektiv 

Vi skulle prøve og male et billede med farveperspektiv. Vi skulle vælge en farve som vi skulle blande med hvid for at få en masse forskellige farver af den ene farve. Jeg valgte farven grøn og blandede det med masser af hvid, for at få en lys pastel grøn. Den lyse pastel grøn blev min baggrund, derefter kom jeg flere og flere lag på, hvor jeg så begyndte og blande mindre og mindre hvid i min grønne farve. Jeg er tilfreds med mit værk.

Aros

Aros er et kunstmuseum som ligger i Århus centrum. Aros er et af Nordeuropas største kunstmuseer. På aros findes der kunst fra den danske guldalder til international nutidskunst. Bygningen er formet som en kube med et grundplan på 52 x 52 meter og en højde på 43 meter. Arkitekturen på Aros er et værk i sig selv. I midten af Aros er der en trappe, hvor publikummet kan gå fra etage til etage, og selv vælge hvilke værker de vil se. Trapperne er bueformet, hvilket godt kan gøre at man bliver en lille smule rundtosset. På Aros er alle væggene hvide undtagen i kælderen, hvor de 9 rum befinder sig.  

Olafur Eliasson

I et af de 9 rum på Aros består rummet af to vinduer og to døre. Rummet er neutralt, der er ikke noget specialt i rummet. På vej ind til rummet skal men gå over en kort gangbro, som består af et gelænder og et gitterkonstruktion. Der er placeret masser af spejle i det mellemrum, der er spejle i loftet, i gulvet og på siderne .Man kan godt blive en lille smule banhge når man først står på gelænderet og tænker, hvor langt ned er der? 

Boy

Boy er et stor værk som står på Aros museum. Boy blev skabt af Ron Mueck i 1999. Det tog Ron Mueck 8 måneder at nå fra 40 cm til 4.5 meter høj skulptur støbt i glasfiber, værket vejer 500 kg. Værket forstiller en dreng, som sidder på hug. Han har grønne shorts på, hele hans krop er hudfarvet, håret er brunt og øjnene har en mørk farve. Boy blev første gang vist i London i Millennium Dome i 2000 og efter det blev boy vist på Biennalen i Venedig i 2001. På det tidspunkt var Jens Erik direktør for Aros og han konkurrerede med andre kunstmuseer i Europa og købte Boy. Boy er et meget fuldført værk, og har fået meget opmærksomhed fra alverdens lande.

Regnbuen

På toppen af aros kan man opleve regnbuen, hvorfra man kan få et kig ud over byen gennem regnbuens fantastiske farver. Regnbuen blev skabt af Olafur Eliasson og blev åbnet for først gang for publikum d. 28 maj 2011. Regnbuen er en cirkelformet 150 meter lang og 3 meter bred rundgang lavet af glas. 

Skulpturanalyse

Skulpturanalyse 

Skulpturen er et urealistisk værk, som ikke findes i virkeligheden, men findes i fantasiverden. Skulpturen er en lodret skulptur som står oprejst og den har en bevægelse ved at den åbner sine vinger, den er symmetrisk og det kan man se, hvis man kigger på ansigtet og på vingerne, så spejler øjnene og vingerne sig. Formen på skulpturen er en organisk form, fordi der ikke kun er lige streger, men cirkler og buer. Skulpturen er helt sort, men øjnene er hvide og soklen er træ farvet. En skulptur kan også tiltrække en, hvis den er helt sort, farven behøver bestemt ikke og være skrigende farver eller der skal være flere farver end en.  Skulpturen er blød, når den bliver varmet op, men hård når den bliver kold igen. Den er glat og det kan man se på skulpturen og man kan mærke det når man rører skulpturen. Soklen er lille og skulpturen står på soklen, soklen er brugt for at skulpturen kan stå oprejst. Skulpturen fungerer bedst ved at kigge forfra, da man kan få alle detaljer med der fremhæver skulpturen som tungen, hornene gør. Skulpturen ligger ikke op til at man skal bevæge sig rundt om den.

Pigen i køkkenet

Farver:
Der optræder jordfarver.

Der er en meget fremtrædende ren primær farve, rød.

Der er en gul med en sjat hvid i.

Der bliver brugt hvid i lokalet.

Det er meget kolde farver.

De kolde farver får den røde farve til at stå ud.

Der er komplimenter farver, grøn og rød.

Alle primær farver er der men den røde fremtræder mest.

Der er lys fra døren og igennem det gule gardin.

Den mørke trøje hun har på og lyset fra døren og vinduet går i kontrast.

Væggene er pastelfarvede.

Farverne er naturlige i forhold til motivet.

Der er naturligt lys.

Komposition:
Hvor er genstande, figurer og farver placeret?

I forgrunden til venstre er en bænk med salat eller grøntsager.

I mellemgrunden til højre er der en åben dør.

I baggrunden står kvinden, bordet og vinduet.

De i øjenfaldene primære farver er placeret centralt bagerst i billedet.

Hvad falder tydeligst i øjnene?

De primære farver er rene og er placeret centralt i billedet, derfor falder det tydeligst i øjnene.

Er der balance i billedet?

Ja, til venstre er den grønne sekundære farve som skaber balance med den brune jordfarve som døren til højre er. De primære farver er også placeret centralt.

Er der en figur i billedet?

Ja kvinden er figuren i  billedet.

Det gyldne snit

Kvinden er placeret i det gyldne snit. Hun står til den venstre lodrette linje.

Statisk eller dynamisk?

Billedet er statisk. Der er mange vandrette og lodrette linje, som er rette som får billedet til at virke kedeligt. Men der er en enkelt diagonal linje som går med bænken.

Beskæring:

Det er ikke beskåret. Vi kan se ind i et andet rum igennem døren. Motivet virker ikke skævt, da det er statisk. Der er åbent, masser af luft omkring figuren.

Synsvinkel:

Det er normalperspektiv.

Rum:

Gulvet bliver mindre hvilket gør at rummet føles længere. Det bliver mørkere som også får rummet til at føles længere.

De fleste af linjerne i billedet går i mod damen.

Middelalderens billeder (500-1400)

Middelalderens billeder er flade og har derfor ingen skygger. De har lukkede farveflader, som tegneserier har. Billederne er symbolsk og ikke realistiske. Der er mere indhold end alt for mange billeder. Billederne fortæller meget fx historie, der er kendt i forvejen eller religiøse fortællinger. De følger en skabelon eller en plan.                                                                                                                                                                                     

 Et billede i middelalderen kunne accepteres, hvis det tydelige gjorde sig selv som et billede. Billederne havde ikke noget med at de skulle få billedet til at ligne noget, men at man havde et mål og det er selve fortællingen.  Efterhånden flyttede man interesser fra himmel-helvede fortællinger til de mere personlige motiver med Jomfru Maria og i centrum lå moderkærlighed.

Middelalderens billedmagere var håndværkere. Håndværkerne overlod fortolkningsarbejdet til kirkens folk og derefter udførte selv håndens arbejde. 

Eksempel på et billede fra middelalderen 

Quiz om Middelalderens billeder

1. Hvordan opfattede man billedernes skabere i middelalderen?

- Som håndværkere

2. Hvad var billedernes vigtigste kvaliteter i middelalderen?

-  At oplyse almindelige mennesker om bibelens fortællinger

3. Hvor var middelalderens billeder ofte?

- På kirkernes vægge

4. Hvad er Bayeux-tapetet?

- Et broderet tæppe

5. Hvad handler Bayeux-tapetet om?

- Konger og kampe fra datiden

6. Hvad symboliserer guldet i mange af billedernes baggrund?

-  Den evige guddommelige himmel

7. Hvad hedder det, når man håndhæver billedforbuddet?

- Ikonoklasme

8. Hvordan fordeler man scenerne i middelalderens billeder?

-  De vigtigste handlinger og personer er i midten

9. Hvorfor er der ingen dybde i middelalderens billeder?

-  De kunne ikke finde ud af at lave centralperspektiv

-  De ville hellere lave flade billeder

10. Hvordan ved man hvem, der er hvem i middelalderens billeder?

- Det bliver vist med bestemte symboler

Guldalderkunst

Man bruger ordet gulalder om den danske kunst fra 1800-1850, man brugte ikke ordet gulalder dengang.

I 1800 tallet blev kunsterne optaget af det smukke landskab. De danske skove, bakker, marker og bøgetræer kom frem på lærrederne.  1800 tallet skete der frygtlige ting i Danmark og derfor vil kunsterne vise danskerne at de skulle være stol

te af deres fædreland. De begyndte og sætte flere landskaber sammen.  De sørgede for at vise de positive og smukke ting via deres billeder. Billederne er nødvendigvis ikke blevet malet udenfor, om sommeren blev der tegnet skitser og om vinteren rykkede malerne sig indenfor og satte skitserne sammen så de kunne male et flot maleri. Lundby var en af de kendte maler fra guldalderen.

Eksempel på et billede fra gulalderen

Renæssancen og centralperspektivet

Perspektivet er den dybde, der er skabt i et billede med farver og overlapning.

Man kan konstruere rum ved at lade alle linjer føre ind i et forsvindningspunkt, som kaldes centralperspektiv eller linearperspektiv. Det er sådan tingene ser ud når de er længere fra os. I renæssancen opdager de at når man efterligner dette i flade billede, så kan man skabe et billede af rummet.

Man opdager i renæssancen, hvordan man kan konstruere centralperspektivet i billeder. En hel masse billeder fra renæssancen er billeder af byrum og bygninger end motivernes fortællinger har brug for. 

Når noget er placeret i midten og i horisontlinjen er det et centralperspektiv og når det er linearperspektiv trækker vi punktet alle mulige steder hen, men der er stadigt et forsvindningspunkt, men det er ikke længere centralt.

Konceptkunst

Gæsteforløb (Trine)

1.       Lektion

Konceptkunst

Først skulle vi se på nogle billeder og give respons til billederne ud at vide noget om billederne. Efter vi havde set på billederne fik vi en teori om konceptkunst og senere skulle vi analysere et af billederne.

Skriv mindst 10 linjer om dine oplevelser med kunst i dag.

Jeg er ikke så vild med konceptkunst. Jeg synes det er en god point, at det vigtigste er ideen og ikke selve resultatet, men det er ikke alle, der bruger den måde fornuftigt synes jeg. Der er nemlig nogle der går over stregen fx hvis en kunster har en normal stol og saver det ene ben af og siger det er kunst og kunstværket bliver kendt, tænker man det kunne jeg da også have gjort. Man kan blive irriteret på kunstværket eller kunstværkeren. 

Jeg synes det var meget svært at skulle læse sig til kunstværkerne, frem for at se på kunsten. Det var meget svært at skulle se kunst på skrift, for det er ikke normalt sådan man ser kunsten, man ser det tit på malerier eller skulpturer. Jeg synes først noget er kunst, når jeg bliver inspireret af det. Nogle gange ser jeg bare nogle streger på et papir, hvor folk siger det er kunst. Hvor jeg bare har stået, jeg kan ikke se kunsten i de tre streger. Kunstværket er ikke det færdige objekt, men ideen til værket. Hvis jeg udfører et værk efter instruktioner fra en kunstner, så er jeg ikke selv blevet en kunster. Fordi kunst er når man selv får ideen og det er lige meget hvor tåbelig en ide, det kan være, men det handler om at få ideen selv.

Hvad har de to billeder tilfælles?

-           I de begge tegninger er der et stort firkant, hvor der er små firkanter inde i den store.

-          Der er et kryds

-          Der er blevet brugt lineal til begge tegning.

 Hvordan adskiller de sig?

-          Adskiller sig på størrelsen.

-          På det ene billede er der et halv kryds hvor der i det andet billede er et helt kryds.

            

  Hvorfor er de forskellige?

-          De er forskellige fordi man kunne vælge og tegne sit værk ud fra fem forskellige måder.

             

  Er der noget du gerne vil ændre?

-          Jeg vil ikke ændre noget, syntes det er blevet som gruppen og jeg vil have det skulle se ud. 

Abstrakt ekspressionisme

Gæsteforløb (Trine)

1.       Lektion

Abstrakt ekspressionisme 

Dagens lektion        

Først skulle vi se på nogle billeder og give respons til billederne ud at vide noget om billederne. Efter vi havde set på billederne fik vi en teori om abstrakt billeder og senere skulle vi analysere et af billederne.

De 5 billeder Trine viste os

Det praktiske vi havde lavet med abstrakt ekspressionisme er at vi skulle vælge to følelser og lave et abstrakt billede til hver. Vi måtte ikke bruge genstande eller symboler, men kun streger. 

Hvad har de to billeder tilfælles?

               

  ligheder 

-       Jeg bruger lyse farver og tegner med tynde streger. Jeg har tværet farverne ud på begge billeder.

      Forskelle 

-     På det ene billede har jeg trykket hårdt hvorimod på det andet er det meget blødt.

-       Jeg vil gerne have tegnet det ene billede bedre, fordi de andre ikke kunne se, hvad det var for en følelse. 

Abstrakt ekspressionisme 

Jeg synes at abstrakt ekspressionisme er på nogle punkter godt og på andre punkter dårligt. Det er godt, at kunstværkeren via sit billede kan udtrykke sine følelser, men det er lidt dårligt hvis man ikke har nogen baggrundsviden om abstrakt ekspressionisme for så kan man ikke føle hvad kunstmaleren føler og det gør, at man ikke forstår billedet og begynder at sige billedet ikke viser noget og at det fx bare kun er nogle streger. Da jeg så malerierne før jeg havde en baggrundsviden kunne jeg ikke rigtig føle noget, men da jeg fik noget af vide om perioden kunne jeg godt føle på nogle malerier, hvad maleren kunne have tænkt, da han malte maleriet. Hvis der i et maleri fx er brugt tykke streger kan man fx sige at maleren var sur og tynde streger fordi han var rolig og afslappet.

Tape på vinduet

Det vi har gjort her er, at man skal kunne se en dybe, så derfor startede vi med at sætte tape i hver sit hjørne på vinduet og lavede en firkant i midten og det samme gjorde vi igen så firkanten bliver mindre, og til sidst fjernede vi det tape der var i hver hjørne for, at det skulle ligne en kasse.

Vandrer over tåge

Formanalyse 

Manden kigger ud i havet og står på klippen med en stok, og han har en sort frakke på. 

Han er placeret i midten af billedet, hvilket giver en ro. 

Der bliver brugt akromfarver, og der bliver brugt lidt jordfarver. 

Der er horisontlinjer i billedet, og der er to streger der går imod hans bryst.

Betydningsanalyse 

Han filosoferer over livet

Farver

 

Primærfarve

Primærfarver er grundfarver, som ikke kan blandes af andre farver.  De tre primærfarver er blå, gul og rød som er farverne i trekanten.  

Sekundærfarve

Sekundærfarver er de farver der bliver blandet af primærfarverne. Hvis man blander primærfarverne to og to får man sekundærfarver. Sekundærfarverne er farverne der er rundt om trekanten, som er grøn, lilla og orange.

Tertiære farver

Når man blander alle de tre primærfarver får man tertiære farver, tertiære farver er alle jordfarverne, jordfarverne er ikke i farvecirklen.

Komplementærfarve

Komplementærfarver er de farver som står overfor hinanden i farvecirklen, fx er lilla og gul komplementær farver, komplementær farver er de farver der danner størst modsætninger til hinanden. 

Kolde og varme farver

De kolde farver er de farver man kan se til højre i farvecirkler og de varme farver kan man se til venstre i farvecirklen.

Kolde farver: lilla, blå og grøn

Varme farver: rød, gul og orange

Nabofarver

Nabofarver er de farver der er placeret ved siden af hinanden, fx er gul og orange nabofarver. De er nemme at skabe harmoniske malerier med da de er natur er beslægtede. Et godt eksempel er solnedgangen med gul, orange og mørke orange som er et godt brug af harmonien. 

Akrome farver 

Akrome farver er sort og hvid. 

Pastel farver

Pastel farver er de farver der er meget lyse og tit bliver blandet med hvid.

Farvernes betydning

Sort: død, helvede, sorg, langfredag

Rød: rød og hvid sammen symbolisere djævlen, moderkærlighed

Hvid:  lys og renhed

Guld: sandhed og guddommeligmagt

Gul: gylden gul viser hellighed og mørk gul viser forræderi

Blå: sandhed og åbenbaring 

Billedkunst på gymnasiet

Vi kan ikke sammenligne billedkunst på gymnasiet med billedkunst i folkeskolen. For på gymnasiet handler det ikke kun om at tegne og male som det gjorde i folkeskolen, men det handler om at analysere og fortolke billeder og malerier. Man lærer om kunsthistorier og lave forskellige former for kunst, og det kan være skulpturer og malerier.